Se årets priser
Fem priser hædrer erhvervslivet
Her får du et overblik over dem fem priser, som uddeles ved Greve Business Awards i 2022. Du kan allerede nu indstille virksomheder, som du mener har gjort sig fortjent til en af priserne.
Greve Erhvervspris
Greve Erhvervspris er hovedprisen og uddeles til en virksomhed, der fortjener hæder i lokalområdet, fordi den direkte eller indirekte har bidraget konstruktivt til lokalsamfundet – og som andre lokalevirksomheder kan lade sig inspirere af.
Greve Iværksætterpris
Greve Iværksætterpris uddeles til en iværksætter, der har gjort noget helt enestående eller særligt for, at virksomheden har opnået vækst og et positivt omdømme i erhvervslivet.
Greve Miljøpris
Greve Miljøpris uddeles til en virksomhed, som gør Greve til et attraktivt sted at drive virksomhed og bo for børn, unge og voksne.
Greve Uddannelsespris
Greve Uddannelsespris gives til en virksomhed, der har udmærket sig på uddannelsesområdet og gjort en særlig forbilledlig indsats.
Greve CSR-pris
Greve CSR-pris uddeles til en virksomhed, der har vist, hvordan man kan gøre en særlig indsats for udsatte grupper og vise potentialet ved at ansætte ledige der har brug for en ekstra hånd eller har været uden for arbejdsmarkedet længe.